Når det kommer til at vælge din kommende a-kasse, så er der masser af forskellige udbydere og en del forskellige priser. Nogle er specialiseret indenfor bestemte områder som f.eks. byggebranchen, og andre har nogle rigtig gode medlemsfordele.

Uanset hvad du måtte lede efter iog hvilke behov du måtte have, så kan du her få nogle gode råd, når det kommer til at vælge en ny a-kasse.

 

At vælge ny a-kasse

For at sikre dig selv en indkomst hvis du pludselig skulle stå uden arbejde, så er det vigtigt at være meldt ind i en a-kasse. Her betaler du et fast beløb om måneden, og sikrer dig at du ikke kommer på kontanthjælp, hvis uheldet en dag skulle være ude. Her kan du få nogle gode råd til valg af ny a-kasse.

Overvejer du at skifte, eller har du spørgsmål til selve processen, så tjek vores side om skift af a-kasse.

Beslutningsparametre

Rådgivning og kompetencer in-house

Når det kommer til at vælge en a-kasse, så er det en god idé at vælge en, som har erfaring og viden inden for det område du arbejder med. Er du f.eks. håndværker, så er der a-kasser som BFA og 3F, som kender til arbejdsvilkårene inden for branchen, og som derfor nemt kan rådgive om diverse ting inden for arbejdet. Du skal derfor finde en a-kasse, som har eksperter inden for dit specielle område, og som dermed kan rådgive dig bedst muligt.

Medlemsfordele

Mange a-kasser har forskellige medlemsfordele, som f.eks. at få rabatter på indkøb, biografture, arrangementer og kulturoplevelser. Derudover kan du også ofte spare penge på andre forsikringer, som f.eks. ulykkesforsikring, når du tilvælger en a-kasse. Så udover faglig tryghed og dækning fra a-kassen, kan du altså benytte dig af specifikke medlemsfordele, alt efter hvilken udbyder du benytter. Tjek derfor altid hvilke fordele, der er at hente hos de forskellige arbejdsløshedskasser.

Pris

Der er mange forskellige priser, når der kommer til a-kasser og ingen tilbyder den samme pris. Prisklassen er mellem ca. 400-600 kroner, og nogle tilbyder endda en særlig lav pris, hvis du også ønsker at have fagforening med i prisen.

Mulighed for fagforening?

Der er stadig mange der tror, at et medlemskab af en a-kasse automatiske er forbundet med medlemskab af en fagforening, men sådan hænger det ikke sammen i dag. Der er dog mange a-kasser, hvor du kan vælge en fagforening som er inkluderet, og det kan du bl.a. hos de kendte udbydere Krifa og HK.

Det kan være en god idé at melde sig ind i en fagforening også når du er i job, hvis der skulle opstå problemer med dit arbejde, og du derfor har brug for rådgivning.