Det er en fast del af det at låne penge, at du skal igennem en kreditvurdering. Låneudbyderne vil se dig an, så de er sikre på, at de kan få deres penge igen. Men kreditvurderinger er to vidt forskellige størrelser, alt efter om du går i et pengeinstitut eller ansøger om lån online.
På nettet er det nemlig sådan, at du ikke bliver tjekket lige så grundigt, som hvis du søger om lån i banken. Ved små beløb er det primært tjek der bliver lavet af dig online, om du står i RKI. Det kan låneudbyderne se ved, at du logger ind med Nem-ID. Ved større forbrugslån på nettet skal du som regel oplyse, hvad du tjener ved at vise din årsopgørelse og lønsedler. Få et nærmere indblik her.
Fokus på din indkomst, alder og gæld
Når lånefirmaer kreditvurderer har de særligt fokus på tre ting: Din indkomst, din alder og om du har gæld.
Indkomsten tjekker firmaerne, så de er sikre på, at du reelt har mulighed for at betale pengene tilbage rettidigt. Derfor skal du, når du ansøger om lån oplyse, hvad du tjener om året via din årsopgørelse eller lønsedler. Det er klart, at din indtjening er det der gør du overhovedet er i stand til at betale de månedlige afdrag, så det er naturligvis en væsentlig faktor.
Desuden vil de vide, hvor gammel du er. Mange firmaer vil ikke låne ud til personer, som er under 20 år, så derfor skal de vide, hvor gammel du er. Det har desuden betydning, fordi din alder fortæller låneudbyderen hvad de skal forvente.
Statistikker viser desværre at unge har en mere skrøbelig økonomi, ligesom at familier med børn kan være ekstra belastet økonomisk. Så det giver udbyderne et godt helhedsbillede af hvad din situation er.
Den tredje ting som låneudbyderne gerne vil have viden om, er den gæld du har til øvrige kreditorer. Det har en væsentlig betydning om du fx. skylder 100.000 kr. til SKAT eller har et billån hos din forhandler. Alt sammen bidrager til helhedsbilledet, der i sidste ende indgår i deres vurderinger, når de skal sige JA eller NEJ, samt hvilken rente de i givet fald vil tilbyde dig.
Alle kreditvurderinger er individuelle
Der findes ikke noget facitliste på kreditvurderinger, da hvert enkelt firma gør det på deres måde. Alle kreditvurderinger er derfor individuelle og afspejles både af din økonomiske situation og den enkelte virksomheds strategi og risikoprofil. Det er bl.a. på grund af risikoprofilen at nogle firmaer er nemmere at blive godkendt hos, omvendt vil de tilsvarende tilbyde dig højere renter. Det er sådan, at jo mere risikofyldt det vil være at låne dig penge, jo større omkostninger vil du opleve.
Simpelthen fordi udbyderne vil sikre sig, at de får deres penge igen. Det er derfor det er så vigtigt, at du overholder forpligtelserne og betaler til tiden, så du undgår gebyrer, fremstår som en god låner og kommer godt igennem hele forløbet.
Lånebeløbets indflydelse
En ting er dit personlige og økonomiske udgangspunkt, en anden ting er dit ønskede lånebeløb. For det er klart, at jo flere penge du efterspørger, desto større krav stilles der til din privatøkonomi.
Du vil derfor opleve at lånebeløbet også kan have en indflydelse på om kreditvurderingen resulterer i et positivt eller negativt svar. Her gør det naturligvis en forskel om du søger et lån på 17000 kr. eller et lån på 85000 kr.. Når du søger 3-4 gange større pengebeløb, skal det matches af en mere solid privatøkonomi. Det er klart.
Skulle du få din ansøgning afvist, kan du derfor overveje om du kan nøjes med et mindre beløb. Det gør måske, at du kan blive godkendt til dette. Tag en snak med den givne låneudbyder, hvis det er aktuelt for dig.