En af de store problemer i det danske økonomi og samfundet som helhed, har været det meget ustabile boligmarked. Det kan med ét smadre enhver families økonomi, når afdragene ikke kan betales eller når boligen falder flere hundrede tusinder i værdi.

Nu vil Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen begrænse andelen af afdragsfrie lån hos realkreditinstitutterne for at imødekomme denne problemstilling. Økonomerne er generelt enige: Det vil skabe et mere stabilt boligmarked. 

 

Færre afdragsfrie lån skaber stabilitet

Indtil videre er de fleste økonomer enige om, at færre afdragsfrie lån vil skabe større stabilitet på boligmarkedet. Således er over halvdelen af Ritzaus økonomer enige i, at det vil skabe et mere jævnt marked, med mindre udsving.

Forslaget fra Henrik Sass Larsen går på, at realkreditinstitutterne maksimalt må have 55 % afdragsfrie lån som udlån. Hvilket vil være en sænkelse af andelen på nuværende tidspunkt.

To centrale elementer

Der er specielt to centrale elementer ved initiativet, som fortjener en nærmere belysning.

Max 55 % af samlede udlån

Det første er begrænsningen på fordelingsnøglen hos landets realkreditforeninger og deres udlån. Hvis kun 55 procent må udgøres af de afdragsfrie, vil de være tvunget til at justere deres forretningsmodel og tilpasse den efter de nye regler.

En konsekvens kan nemt være, at det bliver sværere at opnå de afdragsfrie lån. Med andre ord kan det komme til at kræve en bedre og mere sund privatøkonomi.

Det er netop kombinationen af en svag privatøkonomi, kombineret med fyringer eller faldende boligpriser, der har skabt store problemer for mange danskere – og for boligmarkedet. Det vil man derved kunne mindske.

Mindre mulighed for afdragsfri boligfinansiering

Et andet centralt element, som ikke er forslået af ministeren, men påpeget af flere økonomer er, at boligfinansieringens modellen skal være hårdere. Som det er lige nu kan man låne op til 80 % afdragsfrit, når man skal købe hus eller lejlighed.

Her vil flere have den sænket til kun 60 %. Det vil helt sikkert betyde, at færre danskere har økonomien til at købe ny bolig. Det fordrer en lavere efterspørgsel. Omvendt så sikrer man sig, at dem der er aktive på boligmarkedet, har en stærk privatøkonomi bag. Og at disse er stillet langt bedre, hvis man er uheldig med fyringer, faldende boligpriser etc.

Alt sammen noget der i sidste ende vil styrke stabiliteten yderligere. Men i sidste ende kan man frygte, at indførslen af begge elementer, kan være med til at ødelægge aktiviteten på boligmarkedet.

 

Det bliver spændende at følgen effekten af forslaget fra Sass Larsen og endnu mere interessant at se, om der vil blive indført yderligere begrænsninger.

Indtil videre er det vigtigt at huske på, intet er gennemført eller vedtaget endnu.