Vi slår os sammen med Isals.dk

Prisas.dk har valgt at slå sig sammen med hjemmesiden Isals.dk, da vi ønsker at udvide vores tjeneste til også at fokusere på a-kasser. Det betyder at du nu både kan sammenligne lån, bredbånd og a-kasser via vores hjemmeside.

Prisas har en klar ambition om at blive en foretrukken tjeneste hos danskerne, når der skal sammenlignes priser og udbyderne i forskellige brancher. Vi ser det derfor som en naturlig udvikling, at vi nu øger vores fokus på a-kassemarkedet.

Hvad kommer det til at betyde?

Sammenlægningen kommer ikke til at betyde andet, end at vi flytter alt indhold fra Isals.dk over til Prisas.dk, så det hele kan findes hos os. De har skrevet mange gode artikler og guides, der forhåbentlig vil være til stor glæde for vores besøgende og som vi håber du tager godt imod.

Hjemmesiden kommer til at fungere præcist som hidtil, blot med en ny a-kassesektion og med muligheden for at læse artikler og nyheder på det område. Vi ved at a-kasser er et svært område, specielt for danske studerende, der kæmper med at vælge den rigtige udbyder. Eller som glemmer at få meldt sig ind i tide.

Vi håber at øge kendskab til det danske a-kassemarked og gøre det mere transparent, så du nemmere kan blive klogere på priser, fordele og muligheder hos de forskellige udbydere.