Copenhagen Fintech er en organisation, der bidrager til udviklingen og væksten af danske fintech virksomheder. Det sker ved at inddrage alle stakeholders, dele viden og skabe et netværk, der kan bidrage til vækst.

De har ligeledes et co-working space, Copenhagen Fintech Lab, hvor der sidder omkring 50 startups. Perfekt som fintech hub når der skal deles viden og erfaringer, på tværs af tech løsninger.

Danmark med stolte tech-traditioner

I Danmark har vi generelt stolte tech-traditioner, med rigtig mange digitale og innovative løsninger, inden for mange forskellige brancher. Eksemplerne står i kø og vi har en stor forhåbning om at de bedste ideer ikke ryger på gulvet, trods Coronakrisen.

Fintech er naturligvis det område som optager PRISAS mest, hvor vi synes Copenhagen Fintech fortjener ros for det setup og miljø, de har fået skabt.

Fintech firmaer med COVID-19 hjælp

Danske fintech firmaer har haft muligheden for at vise sig fra sin bedste side, under COVID-19, hvor mange har haft brug for en hjælpende hånd. Der er mange eksempler på firmaer, der har hjulpet på forskellig vis.

Lendino har øget lånemuligheden, så danske virksomheder kan søge op til 5 millioner kroner. Lendino er en platform for investorer, der kan låne direkte til SMV’er, som alternativ til den klassiske bank. Det giver investorer et godt afkast, mens de enkelte virksomheder får en godt alternativ.

De har under COVID-19 været med til at finansiere 120 millioner kroner, til omkring 400 danske virksomheder med brug for kapital. Det er sket i samarbejde med 6.700 långivere og Vækstfonden.

Likvido er et andet fintech firma, der hjælper virksomheder med processen fra fakturering til inkasso. De er med dig igennem hele forløbet, hvilket frigiver ressourcer og styrker likviditeten. Alt for mange danske virksomheder har tilgodehavender hos kunder, særligt i disse Coronatider, hvor flere har svært ved at betale.

De har under COVID-19 tilbudt 3 måneders gratis prøveperiode til de virksomheder, der har været påvirket af krisen. Listen er lang, så det vil formegentlig gælde for de fleste.

Pleo er en sidste fintech løsning, vi ønsker at fremhæve i denne artikel. De tilbyder en innovativ firmakort løsning, som klarer udgiftsrapporteringen for dig og siger farvel til de mange papirkvitteringer. Tænk på hvor mange kvitteringer du modtager, når du bruger firmakortet, i løbet af et helt år.

Pleo har også et særligt tilbud under COVID-19, da løsningen er gjort gratis indtil 1. juli for nye kunder.

PRISAS som fintech firma

Vi anser ligeledes PRISAS som et fintech firma, med konstant fokus på at forbedre vores sammenligningstjeneste, ud fra data, brugervenlighed og øvrige parametre. Vi har den klare overbevisning at innovation og teknologiens muligheder, kan hjælpe både forbrugere og virksomheder med smartere, nemmere og billigere løsninger.

Vi har derfor løbende overvejelser omkring, hvordan vi kan styrke vores tjeneste og gøre den endnu bedre.