Er du studerende, og skal du bruge nyt bredbånd? Vi kommer her med gode råd til dig som studerende, samt giver dig et overblik over bredbåndsudbyderne på markedet. Bredbånd skal være billigt for mange studerende, men hastigheden skal stadig være i den gode ende.
Find billigt bredbånd som studerende
Vi har samlet de førende udbydere af bredbånd til studerende, så du kan finde den rette løsning for dig.
Selvom vi i Danmark er så privilegerede, at vi får penge af staten mens vi studerer, så har de studerende langt fra særlig mange penge at smide om sig med. Der er nemlig skyhøje udgifter i form af leje til lejlighed eller værelse i byen, og derudover koster mad og forbrug også en del.
Der er altså ikke mange knaster tilbage i pengepungen efter de store månedlige udgifter, og et af kravene til bredbånd for studerende under uddannelse er, at det skal være billigt.
Brug vores oversigt til at danne dig et overblik over priser, hastigheder, oprettelsesgebyrer og andet, der kan påvirke hvem du vælger. Det bør hjælpe dig mod den bedste løsning til dine behov.
Hvilken bredbåndsløsning bør jeg vælge?
Når man går på en videregående uddannelse er man ofte meget afhængig af sin computer, og i særdeleshed af at computeren har internetforbindelse.
Man skal kunne se, hvor man har undervisningstimer, man skal kunne downloade materialer og så skal man kunne hente informationer til sine opgaver.
Derudover bruger mange studerende også deres computer som fjernsyn. Især unge mennesker bruger streamingtjenester i stor stil, hvor man har mulighed for helt selv at bestemme, hvornår man vil se film, serier eller fjernsynskanaler.
Er du studerende, og har netop disse behov, så anbefaler vi, at 20 Mbit er en passende hastighed på bredbåndet, men ofte kan du for en fornuftig pris, opnå en hurtigere forbindelse. Er I flere studerende, der bor sammen, og som skal dele internet, gælder dette selvfølgelig kun pr. computer i husstanden, så bor I tre sammen, er en hastighed på mindst 50 Mbit en god tommelfingerregel.
Der er mange muligheder på markedet, så hav fokus på dine behov, men disse løsninger vil være gode for de fleste. Ønsker du hurtigt bredbånd, bør du gå efter en hastighed på mindst 20 Mbit/s og det kan disse udbydere hjælpe dig med.
Mobilt bredbånd som alternativ for studerende
De fleste studerende tilbringer meget tid på studiet, cafeer, sociale arrangementer og steder, hvor du er på farten. Hvis det er tilfældet for dig, kan du ligeledes overveje om et mobilt bredbånd er et bedre alternativ til dit studieliv.
Den klare fordel er at du kan have internettet med dig overalt, hvor du er sikret en god forbindelse, det kan også være når du tager i sommerhus mv. Den klare ulempe er at hastigheden, sammenlignet med fiberbredbånd, er langsommere og til tider mere ustabil. Hvis I samtidig er flere i husstanden, vil I muligvis også være flere til at dække udgiften til bredbåndsabonnementet.
Meget afhænger altså af, om du som studerende er meget aktiv og på farten, og sjældent tilbringer tid i din lejlighed. Eller om du bor i lejlighed med andre, det kan være du gamer eller studerer meget derhjemme, hvor almindeligt bredbånd klart vil være at foretrække, da det er hurtigere og mere stabilt.